SIKKER MAIL
Alle ledere og medarbejdere med
ansvar for visitation har sikker mail.
Desuden kan du maile til
sikkermail@habitus.dk
Historien om Habitus starter i slutningen af 1990’erne.
Her møder stifterne – Peder Dreyer og Chresten Jepsen hinanden på Sofieskolen, hvor de arbejder som pædagogisk personale. De samarbejder tæt om en borger, som de skaber særlige fysiske rammer omkring. Borgeren bor stadig hos Habitus i dag.
Kommunen beder dem om at skabe nye rammer om borgeren.
Det bliver starten på etableringen af Habitus’ mange bo- og dagtilbud med en særlige pædagogiske tilgang og fysiske rammer, hvor målet altid er at minimere frustrationer og maksimere livskvalitet.
2006: Rønnebærkæret købes til vores første borger
2008: Virksomheden skifter navn til Autismekonsulenterne. Fokus er at hjælpe borgere, som andre har opgivet at hjælpe.
2009: Autismekonsulenterne åbner sit første regulære botilbud, Jernstøbervænget i Køge. Det blev først og fremmest for borgere, der var ekskluderet fra andre steder.
2010: Det bliver hurtigt kendt og respekteret af flere kommuner, at Autismekonsulenterne kunne hjælpe borgere, som andre ikke magtede, og der kommer mange henvendelser. Derfor åbner Autismekonsulenterne sit andet botilbud, Kæderupvej. Tilbuddet bliver fyldt op på under to år.
2013: Botilbuddet Ny Mårumvej åbner. Autismekonsulenterne arbejder mere og mere målrettet med at indrette botilbuddene, så de fysiske rammer passer til de specifikke beboere. De 10 pladser fyldes på under et år.
Også botilbuddet Brøndbyskoven åbner – Autismekonsulenternes første rene dagtilbud, som også hurtigt bliver fyldt.
2014: Botilbuddet Danshøj åbner.
2014: Martin Godske, som siden 2011 havde drevet botilbuddene i Nordsjælland, indsættes som direktør i Autismekonsulenterne. Han overtager driften, mens stifterne fokuserer på at etablere nye tilbud.
2015: Autismekonsulenterne åbner sine første botilbud i Jylland: Sct. Mortensgaard på foranledning fra en henvendelse og ønske om botilbud fra lokalsamfundet i Hurup, Thy.
Slut 2015: Der sker ændringer i ledelsen, idet Martin Godske stopper som direktør i Autismekonsulenterne.
2016: Ny ledelse tiltræder, og to nye tilbud åbner: Sølyst i Faxeladeplads og Fjelsted i Nordjylland.
2017: Autismekonsulenterne skifter navn til Habitus.
2017: Den nye ledelse laver en række markante ændringer i organisering, struktur og pædagogik, som ryster organisationen. Der laves centerdannelser og skæres ned på nærledes, det pædagogiske årshjul nedlægges. Der blev indført for mange vitale ændringer på for kort tid, som desværre førte til ustabil kvalitet.
Slut 2017: Stifterne tager konsekvensen af den ustabile kvalitet og opsiger direktionen og beder Martin Godske vende tilbage som administrerende direktør for at rette op på organisationen og kvaliteten af tilbuddene. Sammen med ham indsættes en ny direktion.
2018: Efterdønningerne af organisationsændringerne viser sig. Medierne er blevet opmærksomme på Habitus og den svigtende kvalitet. Den nye direktionen arbejder målrettet på at finde tilbage til og stabilisere den kvalitet, organisationen ellers har været garant for.
For at hæve kvaliteten af Habitus’ tilbud laver ledelsen en række markante ændringer. Blandt andet indfører man en ny struktur, hvor ledelserne af de enkelte tilbud er tættere på virkeligheden og det pædagogiske årshjul genindføres – et systematisk dags- og årsrul, som sikrer fokus på den enkelte borgers udvikling og behov.
Slut 2018: Vi lykkes generelt med at stabilisere kvaliteten. Botilbuddet Danshøj lukkes af Habitus på foranledning af Socialtilsynets melding om, at de ikke forventer at ny-godkende stedet. Det lykkes at placere flere af borgerne på andre Habitus tilbud.
2019: Habitus er lykkedes med at hæve kvaliteten, hvilket kan ses i positive tilsynsrapporter fra Socialtilsynet.
2021: Habitus bliver købt af Apposite. Ejerskiftet giver organisationen muligheden for at investere endnu mere i kvalitetsudvikling. I samme tidspunkt udtræder stifterne som aktive deltagere i driften af Habitus.
Siden 2021 har vi løbende arbejdet på at forfine og ny-udvikle tiltag, som sikrer en højere kvalitet. Og der er løbende kommet enkelte nye bo- og dagtilbud til både på Sjælland, Lolland, Jylland og Fyn.
Vores Mission, vores menneskesyn og vores organisering omkring pædagogikken. Det er de tre grundlæggende elementer i Habitus fundament. Nedenfor beskrives de tre elementer.
Siden genopretningen i 2018 har vi haft et fortsat fokus på at sikre at vi kan skabe de rette rammer for hver enkelt borger hos os.
Vi står på et fundament af tre grundlæggende elementer:
1. Vores mission
Vores grundlæggende opgave er at levere lindring af den frustration og psykologiske smerte, som den enkelte borger har, for derefter at maksimere den enkeltes livskvalitet.
Faktisk er vi gået så langt som at sige, at vores mission er, at: Vi vil minimere frustration og maksimere livskvaliteten hos alle mennesker med udviklingsforstyrrelser og psykiske udfordringer.
Frustration udtrykkes på forskellig vis. Generelt kan man sige, at det enten er en form for aggression, resignation eller depression. Uanset hvilken form, borgerens frustration har, er det altid vores fornemmeste opgave at skabe lindring. Formålet med den lindring er at skabe nok balance til at maksimere den enkeltes livskvalitet. Vi starter altså altid med at skabe lindring, fordi det er grundlaget for, at vi kan arbejde med at maksimere livskvaliteten hos borgerne.
2. Vores menneskesyn
Vi arbejder ud fra forståelsen af, at alle gerne vil gøre deres bedste og gerne vil samarbejde. Vi tager udgangspunkt i psykologen Ross Greenes betragtninger om, at:
Alle gør det godt, hvis de kan.
Man kan kalde det vores grundlæggende antagelse. En antagelse, som vi er meget eksplicitte overfor alle kolleger om at huske og handle ud fra i alle relationer – både med borgere, pårørende kolleger og ledelse.
Vi lytter derfor respektfuldt og nysgerrigt til borgeren og hinanden, og tager udgangspunkt i borgerens kommunikationskompetencer. Aggression som slag, spyt, spark osv., eller andre tegn på borgeres frustration er udtryk for manglende kompetencer og ikke stædighed, grænsesøgen, provokation, opmærksomhedssøgen, uopdragenhed eller andre intentionelle begrundelser. Når en borger reagerer på en måde, som kan opfattes problematisk, er det udtryk for kommunikation og fordi, borgeren ikke har kompetencerne til at gøre andet, i den situation borgeren befinder sig i lige nu.
Vores opgave er at etablere en hverdag, hvor der ikke bliver stillet krav, som overstiger kompetenceniveauet, og gennem læring at opbygge de kompetencer, der lindrer borgerens frustration.
Hvordan denne lindring skabes, afhænger fuldstændig af den enkeltes situation. Derfor sætter vi den enkelte borger i centrum – i alt hvad vi gør. Det betyder, at vi designer en livsverden omkring den enkelte i form af fysiske, pædagogiske og sundhedsfaglige rammer, som tilpasses den konkrete borgers livsbetingelser.
Metoden skal møde borgerens livsverden
Det betyder selvfølgelig også, at vores pædagogik skal være individuelt tilrettelagt og designet således, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og præferencer. Vores pædagogiske redskaber er derfor relationsbåret motivation og samarbejde i en struktureret ramme, med en individuelt tilpasset kommunikation på borgerens præmisser.
Socialtilsynet anerkender vores faglige kvalitet som grundlaget for deres godkendelse af hvert enkelt tilbud. Det betyder, at vores metodevalg – en struktureret pædagogik – er indiskutabel; men hvordan den strukturerede pædagogik benyttes, så den passer til den enkelte borgers kommunikationskompetencer og -behov, og hvordan vi supplerer med en vifte af pædagogiske, neuropsykologiske og sundhedsfaglige tilgange og metoder, skal drøftes og udvikles løbende. I forhold til valg af metode tror vi på, at borgerne opnår en så selvstændig tilværelse i eget hjem og eget liv som muligt, hvis vi arbejder bevidst med at integrere anerkendte tilgange til forståelse af borgerens særlige måde at begribe verden på. Derfor bekender vi os ikke til én bestemt metode.
Det er essentielt at de metoder, der bruges, passer til den konkrete borgers virkelighed. Og det er særdeles vigtigt at huske, at vores pædagogik er et tilbud og ikke tvang – ikke mindst, når vi arbejder i borgerens hjem. Magtanvendelse er naturligvis altid sidste udvej og kan kun benyttes, når borgeren er til fare for sig selv eller andre, med mindst mulig indgriben. Se særskilt procedure for magtanvendelse på Habiteket.
3. Vores organisering – Det pædagogiske årshjul
Vi tror på, at systematisk opfølgning på vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde er essentielt for at sikre, at rammerne omkring den enkelte borger hele tiden er optimale. Derfor har vi udviklet det pædagogiske årshjul. Det er vores måde at sikre, at vi arbejder systematisk med at skabe livskvalitet for borgerne igennem løbende udviklingsmål og justering af samme. Alle teams i Habitus arbejder efter det pædagogiske årshjul.
Årshjulet er en særlig metode til systematisk og struktureret at få fulgt op på vores pædagogiske interventioner og vores indbyrdes aftaler omkring den enkelte borger. Dermed sikrer vi kvalitet og kontinuerlig udvikling i vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde.
Årshjulet er bygget op således, at man starter året med at lave udviklingsplaner for den enkelte borger. Herefter arbejder de enkelte afdelinger/teams specifikt omkring den enkelte borger i henhold til borgerens udviklingsplan. Der bliver systematisk evalueret og fulgt op på de indbyrdes aftaler, der er indgået. Dette sker løbende gennem teammøder, afdelingsmøder, fællesmøder, supervisionsmøder og overlap. Herudover afholdes halvårlig Team evaluerings- og udviklingssamtale (TEUS).
Hvert møde har et konkret formål og dagsorden. Overlap, teammøder og TEUS har teamets arbejde omkring borger og borgers trivsel som fokus. Det sikrer en systematisk og dedikeret tilgang til udviklingen af hver enkelt borger samt kvalitet i vores pædagogiske arbejde inklusiv vores dokumentation. Afdelings- og fællesmøder sikrer dialog på tværs af teams og tilbud.
Der er altså en struktur i Habitus, som sikrer løbende refleksion over egen og andres praksis omkring borgeren. Når denne organisationsstruktur følges, betyder det, at vi har mange nedslag, hvor vi sikrer refleksive rum, hvor man bliver set af andre.
En del af det pædagogiske årshjul er en sikring af, at alle teams har supervision hver 6. uge. Vi har ikke faste supervisorer, men udvælger supervisor løbende til hvert team, så vi sikrer, at vedkommendes kompetencer matcher det, det enkelte team har behov for supervision i – alt efter hvilke udfordringer de måtte stå med på det givne tidspunkt. Det sikrer at sessionerne giver optimalt output for borgers trivsel.
Årshjulet er således et centralt ledelseskoncept i Habitus, som sikrer en systematisk og dedikeret tilgang til udviklingen af hver enkelt borger samt kvalitet i vores pædagogiske arbejde. Derfor er det essentielt at de arbejdsgange, det indeholder, bliver fulgt.
Vores fokus på at skabe de rette rammer for hver enkelt borger, som er hos os betyder, at vores organisering på det enkelte bo- og dagtilbudtilbud og på tværs af organisationen, samt vores struktur for både dagen og årets gang på et botilbud er opsat, så den gør os i stand til at sikre de bedste livsbetingelser for den enkelte borger. Udover det pædagogiske årshjul er der flere centrale elementer i det:
Vi har decentraliseret ledelsesansvar, så hvert botilbud har en ledelse, der har økonomisk og juridisk ansvar og ledelsesrum. Samtlige tilbud er pr. 1. september 2024 samlet i ét selskab, Habitus Bo- og dagtilbud ApS, som har en bestyrelse bestående af fire medlemmer, heriblandt en medarbejderrepræsentant.
Vores hovedkontor er placeret i Brøndby. Her er alle supportfunktionerne samlet – bl.a. økonomi, HR, IT, compliance og løn – som altså varetages centralt, så botilbuddene kan fokusere på at levere pædagogisk arbejde af høj kvalitet.
Vi er underlagt forvaltningsrevision, som betyder, at revisoren er forpligtet til at bevise over for Socialtilsynet, at vores brug af offentlige midler lever op til god offentlig forvaltning. Konkret skal det bevises, at midlerne bruges effektivt, sparsommeligt og produktivt. Ikke bare hos Habitus som samlet organisation, men for hvert enkelt tilbud.
Centralt i Habitus administreres særligt tre poster, som Socialtilsynet og Forvaltningsrevisionen er særligt opmærksomme på:
De funktioner er centraliserede, fordi det tillader os at handle effektivt og produktivt for pengene.
Habitus er en del af en større sammenhæng. Vi er underlagt en række tilsyn, som alle har krav til os og til det, vi laver.
De kontrollerer, om vi følger de regler, love og retningslinjer, der er på hver deres område. Udover at vi skal følge disse, har de alle store forventninger om, at vi skal kunne dokumentere, hvordan vi i hverdagen følger disse. De stiller altså rapporteringskrav til os.
De forskellige tilsyn arbejder ikke sammen, og de koordinerer ikke deres forventninger og krav. Det kan til tider virke paradoksalt, da vi kan opleve, at det ene tilsyns forventninger og krav kan stå i vejen for det andets. Vi er altså en meget reguleret arbejdsplads.
Derudover arbejder vi tæt sammen med kommunerne, som visiterer borgere til os. Lige som tilsynene stiller de også krav til os. Nogle gange kan de forskellige myndigheders krav være ens, andre gange kan de være modsatrettede. Det er en stor ledelsesmæssig opgave at balancere de forskellige tilsyn og kommuner. Det gør vi os umage for, da de alle i sidste ende har stor indflydelse på vores arbejde.
Mange af vores arbejdsgange skyldes det forhold, at vi er så reguleret et arbejdsområde, som vi er.
Vi sikrer borger i centrum – og mindre frustration
Vi har indarbejdet måder at sikre vores borgere er i centrum på flere måder. Man kan sige, at tid, team, tilgang og arkitektur er bygget efter borgers behov. Vores erfaring er, at når borgerne har det godt, får medarbejderne det også godt og omvendt. Vores organisering er indrettet således, at borgers frustrationsniveau nedsættes og dermed minimeres også frustrationen hos medarbejderne. Her kan du se hvordan:
Vi planlægger vores pædagogiske arbejde på en måde, hvor man i flere sekvenser i løbet af dagen arbejder 1:1 med den enkelte borger. Det gør vi, fordi det er en udfordring for vores borgere med tværpersonelle sammenhænge og generelt sammenhænge med flere mennesker, de skal forholde sig til.
Samtidig er dagens gang på et botilbud struktureret sådan, at der er samværssekvenser – nogle kun for medarbejderne (fx overlap), og nogle hvor borgere og medarbejdere laver fælles aktiviteter eller opholder sig sammen på fællesarealerne – i det omfang, den enkelte borger profiterer af det. Vi indretter dog altid vores tilbud, så borgeren kan trække sig tilbage, hvis det sociale bliver for meget.
Vi har således sikret en struktur, hvor vi til trods for vores 1:1 arbejde omkring borgeren også arbejder på tværs, så der for langt de fleste medarbejderes vedkommende er sikret mulighed for at se hinanden i det daglige arbejde, fordi vi har nedslag hvor borgerne er sammen og hvor medarbejderne kan koordinere og samarbejde.
Vi har etableret en struktur, som vi kalder bæredygtige arbejdsplaner, der sikrer faste rul i hvert enkelt team, hvor alle får afholdt ferie og det systematisk sikres, at medarbejderne ikke arbejder i en scala, som påvirker deres trivsel. Der sikres restitutionsperioder, for at sikre de bedste betingelser for, at medarbejderne opretholder mentaliseringsevnen i højest mulige grad.
De borgere vi har boende hos os har to grundlæggende ting til fælles
Derfor har vi organiseret vores indsats i små borger-centrede teams med lange indmøder typisk på 14 timer fra 8-22 – det betyder, at borgeren kun skal forholde sig til en medarbejder i de primære vågne timer.
Det giver mulighed for at sikre, at de medarbejdere, der er i borgerens team kan matches særligt til borgeren, samt at medarbejderne omkring den enkelte borger har et indgående kendskab til det menneske, de leverer faglig omsorg til. Når en ny borger flytter ind, er vi i den første tid efter indflytning særligt lydhøre overfor, hvordan borgeren (og ofte også pårørende) oplever samarbejdet. Dette kan afhængig af borgers funktionsniveau også foregå alene baseret på observationer af borgers trivsel. Matchning kan omfatte borgers oplevelse af relation, køn, alder, interesser og lign. – så vidt det er muligt matches så mange parametre som muligt. For borgere, der har boet hos os i længere tid, er vi løbende nysgerrige på, hvordan match imellem borger og den enkelte medarbejder er for at sikre de bedste betingelser over tid.
Samtidig har vi lavet lange indmøder, som strækker sig så vidt muligt over borgerens primære vågne timer. Det betyder, at borgeren kan slippe for det personaleskift, som finder sted mange andre steder midt på dagen. Borgeren får en fornemmelse af aktivitetskontinuitet, fordi man kan planlægge i et tidsspand på 14 timer. Og det er vores erfaring, at det er nemmere for både borger og medarbejder at afstemme dagens gang efter stemning hos borgeren. Det sikrer at borgeren skal bruge mindst mulig energi på at afkode og indstille sin adfærd efter nye mennesker og ændrede forhold.
Det er vores erfaring, at konsekvensen af de borgercentrerede teams og de lange indmøder er et generelt fald i vores borgeres frustrationsniveau og dermed en minimering af det, man kunne kalde problemskabende adfærd. Vi oplever, at samværet imellem borger og personale bliver bedre afstemt – og det minimerer i yderste konsekvens situationer, hvor der er behov for magtanvendelse. Vores erfaring er, at det i højere grad gør vores medarbejdere i stand til at bevare deres mentaliseringsevne.
Vores pædagogik er individuelt tilrettelagt og designet således, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og præferencer. Dette afstemmes naturligvis ift. funktionsniveau, og en del af borgerne hos Habitus følger en visuelt struktureret pædagogik (teacch inspireret). Det betyder at en stor del af dagen foregår med strukturen som rammen for pædagogikken. Vores oplevelse er her, at borgeren finder friheden indenfor strukturens rammer. Strukturen indeholder delelementer med aktiviteter/vælge pauser og lign. Det som er det gennemgående, er at strukturen er retningsgivende og vejledende på samme tid. Vejledende skal forstås på den måde, at strukturen altid viger for trivslen.
I Habitus er vi naturligvis også optagede af at sikre optimal sundhedsfaglig omsorg for borgeren. Derfor har vi etableret et centralt team af sygeplejersker, som hver har tilknyttet faste botilbud. De er til rådighed for de borgercentrerede teams i forhold til løbende rådgivning omkring borgers trivsel og indgår i den faglige omsorg for borgere efter behov, hvis den sundhedsfaglige opgave i perioder kræver særligt fokus. Teamet laver hver 2. måned en medicingennemgang, som sikrer rette journalisering og tilgang i forhold til borger på dette område. Derudover laves halvårligt en sundhedsfaglig gennemgang af alle borgeres sundhedsfaglige dokumentation af den faste sygeplejerske, som munder ud i konkret feedback til lokal ledelse og team omkring borger.
Vi forholder os individuelt til hver enkelt borger. Det betyder også, at vi altid sørger for en grundig visitationsproces. I visitationsfasen er grundspørgsmålet hos Habitus altid ”Kan vi hjælpe borgeren?”. Det vil sige, at vi spørger os selv. ”Har vi en pædagogisk og strukturel modus operandi, der vil kunne støtte borgerens rejse mod det gode liv?” og ”Kan vi tilbyde de rigtige fysiske rammer til borgeren, uden at frustrere vores eksisterende borgere?”.
I praksis foregår dette ved at vores visitation – der består af socialrådgivere med erfaring fra social/specialområdet – gennemlæser sagens akter grundigt og foretager en målgruppevurdering til kommunal rådgiver. Kommunal rådgiver vender herefter tilbage, og hvis vi går videre med henvendelsen, besøger tilbudsleder og/eller daglig leder (til tider ledsaget af meget erfaren pædagog) borgeren og teamet omkring borgeren (i de tilfælde hvor borger allerede er på et botilbud). Her undersøger vi borgerens trivsel, borgerens ønsker for eget liv – pårørende inddrages afhængig af borgers ønsker – og den pædagogiske tilgang, der anvendes.
Herefter vurderer vi, om vi tænker, at borgeren kan have glæde af vores tilbud, samt om vi har en god fysisk lokation, hvor borgers individuelle behov kan tilgodeses og hvor borgers adfærd ikke vil frustrere eksisterende borgere. Vi er optagede af, at både borgeren som kommer til os og vores eksisterende borgeres betingelser for trivsel tilgodeses her. Vi tilbyder kun en plads til borgeren, hvis vi vurderer at dette er muligt. Vores visitationsteam er organiseret sådan, at hver visitator er fast tilknyttet bestemte tilbud hos os. Det sikrer, at de tilsammen har indgående kendskab til vores borgere og dermed kan understøtte den løbende dialog imellem tilbuddet og handlekommunen og dermed sikre de bedste betingelser for vores borgere – også efter de er flyttet ind.
Efter selve indskrivningen begynder den egentlige pædagogiske opgave. Ofte vil dette bestå i en grundig overlevering fra borger, tidligere anbringelsessted (hvis et sådant findes), dagtilbud og pårørende (evt. også værge).
På baggrund af indstillingen fra kommunen og ovenstående udarbejdes en udviklingsplan, der også indeholder særskilt afsnit om borgers mål og drømme, for kommende periode. Udover dette, udarbejdes også et grundskema ift. borgers daglige trivselsvurderinger (baseline-skema), autismeprofil og aktivitetsbeskrivelser af de aktiviteter, borgeren ønsker. Der hvor viden om borgeren er usikker, eller reelt ikke findes, udarbejdes ved behov assessments forud for aktiviteter og målarbejde.
Der oprettes også et særligt skema ”Om mig”, som er borgerens egen fortælling om sig selv til stedet. Denne udarbejdes, under hensyntagen til borgers funktionsniveau, så hurtigt som muligt.
Før en ny borger flytter ind, indretter vi boligen til de konkrete behov, vedkommende har og sikrer at de fysiske rammer i og omkring borgerens bolig er optimale i forhold til at maksimere potentialet for trivsel fx særlig belægning på gulvet, lydminimerende materiale, skærmning i forhold til stimuli udefra, mindre rumstørrelse for tryghed, skærmning for lys eller noget helt femte.
Vi er optagede af, at vores medarbejdere er klædt godt på til opgaven – at levere livskvalitet til den borger, de er tilknyttet. Det kræver både kendskab til den konkrete borger, men også en sikring af, at medarbejderen har det rette vidensniveau i forhold til at indgå i arbejdsgangene i Habitus. Da den pædagogiske uddannelse ikke sikrer grundigt kendskab til vigtig lovgivning fx i forhold til magtanvendelse, selvbestemmelsesret, sundhedslovgivning mv. er vi også optagede af, at medarbejderne får denne viden.
Vi har etableret en læringsplatform – Habitus akademi – hvor medarbejderne får et særligt udviklet læringsforløb, når de starter hos os. Og i øvrigt har løbende adgang til læring. Og så har vi et fagligt bibliotek – Habiteket – hvor hver medarbejder løbende får tildelt de specifikke retningsgivende dokumenter, som de forventes at følge, når de arbejder i deres specifikke rolle, på deres specifikke botilbud og den konkrete borger.
Nye medarbejdere forberedes på opgaven ved hjælp af vores digitale onboarding system, samt den lokale onboarding (sidemands oplæring) med særligt fokus på borgeren. En medarbejder er aldrig alene i indmøde med en borger uden først at have været på en række føl-indmøder, som sikrer at borger kender medarbejderen og omvendt. I vores digitale onboardingprogram bliver nye medarbejdere tidligt præsenteret for, og lærer om, Habitus’ pædagogiske grundsyn og kerneopgave (vores mission).