Vi modtager udelukkende ansøgninger via vores ansøgningsportal. Du søger således igennem vores opslåede stillinger eller via linket til uopfordrede ansøgninger.
Når du har sendt din ansøgning afsted modtager du en bekræftelse på din ansøgning på din mail. Derefter har ansættelsesudvalget adgang til din ansøgning og de vil løbende læse ansøgninger. Du vil enten blive indkaldt til samtale via mail eller telefon, eller modtage et afslag via mail. Hvis du har været indkaldt til samtale, men ansættelsesudvalget er gået videre med en anden kandidat, vil du modtage afslag telefonisk. Hvis du har spørgsmål til dit afslag, er du altid velkommen til at bede om en begrundelse.
Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning eller søgt en stilling som tilkaldevikar, kan du godt opleve, at der går noget tid før du bliver kontaktet. Jeres ansøgninger vil lægge sig i vores emnebank, som lederne på vores botilbud kigger igennem før vi slår en ledig stilling op. Du vil altså først blive kontaktet, når vi har en ledig stilling hvor vi tænker, at du er et match til borgeren.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du får skrevet din ansøgning, har vi samlet nogle tips, som kan hjælpe dig på vej.
Start med det, der er vigtigst
For at fænge ansættelsesudvalget med det samme, så sørg for at start din ansøgning med de kvaliteter du anser for at være de vigtigste. Generelt handler det om, at skrive en kort og præcis ansøgning, så forsøg at fremhæve de unikke kvaliteter, som du besidder og forsøg at holde din ansøgning på én side. Resten kan du altid uddybe ved en samtale
Sæt dig ind i virksomheden
Læs om vores pædagogiske tilgange og beskriv hvordan dine erfaringer inden for dette pædagogiske felt kan bidrage til arbejdspladsen. Beskriv hvad du kan bidrage med, som kan styrke vores pædagogiske viden.
Et overskueligt CV
CV’ets funktion er, at give et hurtigt overblik over din erfaring. Ved at sætte det rigtigt op spotter ansættelsesudvalget hurtigt hvilken erfaring du har med dig. Dette gør du ved at sætte din seneste relevante erhvervserfaring øverst.
Hvis du har spørgsmål, så ring
Vi har oftest oplyst et nummer til den nærmeste leder. Her kan du ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen, arbejdspladsen eller arbejdsopgaverne.
Hvis du mangler inspiration til dit CV, kan du downloade vores CV skabelon til pædagoger lige her