fbpx

Depression Få et indblik i vores forståelse og håndtering af borgere med denne type af udfordring.

Vores forståelse af depression

Der er flere grader af en depression og den bliver derfor opdelt i let, moderat og svær depression og afhænger af symptomerne, varigheden og antal episoder. De typiske symptomer kan være:

  • Forsænket stemningsleje.
  • Nedsat energi og aktivitetsniveau.
  • Træthed og uoverkommelighedsfølelse.
  • Manglende evne til at føle glæde og interesse.
  • Søvn og appetit er forstyrret.
  • Tænke- og/eller koncentrationsbesvær.
  • Nedsat libido.
  • Selvfølelse og selvtillid er nedsat.
  • Selvbebrejdelse og skyldfølelse.
  • Tanker om død og selvmord.

Den første depressive episode kan optræde på et hvilket som helst alderstrin og begyndelsen kan være akut eller snigende. Varigheden kan strække sig fra få uger til mange måneder.

Kilde: WHO ICD-10

Habitus’ pædagogiske håndtering og metodevalg

Unikke rammer for den enkelte

Det handler ikke kun om, hvad du kan. Det handler om, hvad du kan komme til at kunne. Hos Habitus tager vores pædagogiske indsats ikke kun udgangspunkt i funktionsniveauet, men i lige så høj grad den enkeltes udviklingspotentiale og særlige måde at begribe verden på. Med tillid, anerkendelse og faglig omsorg skaber vi de bedst tænkelige rammer for at leve og udvikle sig på egne betingelser.

Vi arbejder med at skabe struktureret, forudsigelige og genkendelige rammer for den enkelte. Vi ved, at faste, meningsgivende rutiner skaber tryghed. Derfor stiller vi få, overskuelige krav og udvikler beboerens positive kompetencer gennem små og sikre succesoplevelser hver dag. Og i tæt samarbejde med de pårørende bygger vi bro mellem hverdagen og familielivet.

Vi benytter bl.a. struktureret og visualiseret pædagogik – TEACCH – spontan kommunikation som feks. PECS, sociale historier, sanseprofiler, seksualvejledning samt relationspædagogiske strategier.

Eksperter med hjertet på rette sted

Specialpædagogisk viden, stor praksiserfaring og oprigtigt menneskeligt engagement er grundelementerne i udviklingen af Habitus’ koncept for faglig omsorg. Hver beboer er tilknyttet et fast team af kompetente medarbejdere, der arbejder intensivt på dag- eller døgnbasis med den enkeltes udviklingspotentiale – både kognitivt, socialt og emotionelt.

Vores medarbejdere besidder alle et solidt fundament af praktisk erfaring og pædagogisk baggrund. De tager professionelt ansvar for at omsætte viden, omsorg og nærvær til resultater, som gør en forskel for den enkeltes ro, selvkontrol og livskvalitet.

Målet er livskvalitet

Vores arbejde handler altid om at højne borgerens livskvalitet. Om at hjælpe vores beboere til et stabilt livsforløb uden frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og udvikle sig på egne betingelser.

Hvis noget ikke virker, er det vores opgave at finde ud af, hvad vi kan gøre anderledes og så tilpasse vores indsats. Denne tilgang har i mange tilfælde vist sig at skabe solide og positive resultater for vores beboere.

Helt konkret betyder det bedre trivsel, færre psykiatriske indlæggelser og markant mindre medicin.

I Habitus får nogle af borgerne lægeordineret medicin. Vi vil helst give mindst muligt medicin til borgeren og i stedet arbejde pædagogisk med at støtte borgeren. Der er dog tilfælde, hvor det kan være svært at undgå medicin. Eksempelvis er der nogle former for epilepsi, hvor vi kan gøre alt, hvad vi kan pædagogisk, men det vil ikke fjerne de epileptiske anfald. Derfor er vi ikke absolut modstandere af medicin. Der er tilfælde, hvor det giver rigtig god mening.

I gode hænder

Habitus tilbyder unikke og individuelt tilpassede botilbud med fokus på livskvalitet. Alle har brug for at føle sig hjemme i trygge, vante rammer.

Habitus’ forskellige botilbud er indrettede i hyggelige landejendomme eller villaer i grønne omgivelser og rummer mellem 4 og 14 boliger. Vi lægger vægt på, at husene fremstår som et hjem – ikke en institution.

Beboernes lejlighed er opholdsstue, soveværelse, bad og toilet samt tekøkken, hvis det lykkes. De fleste lejligheder har egen have eller altan. Alle botilbud har fælles opholdsrum, køkken, hyggelige udendørsfaciliteter og mulighed for forskellige givende udendørsaktiviteter.

Hos Habitus handler det om at hjælpe borgeren til en dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og udvikle sig på egne betingelser.