Habitusmedarbejdere anser pårørende som vigtige medspillere
At skabe livskvalitet for borgerne i Habitus er ikke kun et spørgsmål om mål og målinger, men også om formål og mening. Her er samarbejdet med de pårørende helt essentielt.
Susanne er teamkoordinator og faglig vejleder i HabitusHuset Drachmannsvej. Susanne er også ansvarlig for at have kontakt til de pårørende i sit team.
Hun oplever, at et frugtbart pårørendesamarbejde bygger på indsigt, forståelse og klare rammer mellem pårørende, medarbejderne og ledelsen.
”De pårørendes viden og engagement har stor betydning for borgerens livskvalitet, da de er en væsentlig ressource i borgerens liv. De er en stor støtte og kan hjælpe til at udtrykke borgerens ønsker og behov, og så besidder de oftest unik viden og relevante informationer for os fagprofessionelle.”, siger Susanne.
De pårørendes fortællinger om borgerne kan ofte bidrage til en mere nuanceret forståelse, der er med til at optimere den pædagogiske praksis og dermed øges livskvaliteten hos borgerne.
”I hvert team omkring den enkelte borger er der en medarbejder, som har den primære kontakt til pårørende. Her er ordentlighed, nærvær og rummelighed vigtige egenskaber. At være etisk og fagligt funderet, lydhør og at kunne bevare en åben tilgang skaber tryghed hos de pårørende. I den tryghed og tillid deler de pårørende nogle af de tematikker, som ligger dem på sinde, og som de gerne vil have taget hånd om. I Habitus er mantraet til de pårørende også: ”Hvis de ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så er det dét, de skal sige.” At være pårørende kan være ensomt og smertefuldt, hvis alt beror på én selv. Derfor er det essentielt at få skabt plads og rum til de svære samtaler”, fortæller Susanne.
Habitus værdier
En af Habitus’ vigtigste værdier er, at medarbejderne skal være i stand til at kunne sætte sig i et andet menneskes sted. Dermed har medarbejderne lettere ved at forstå de pårørende og den modstand, som de måske er blevet mødt med tidligere i livet. Ikke af uvilje, men af uvidenhed, og her ligger der ofte en stor sorg gemt.
”Det er den sorg, jeg møder, når pårørende er frustrerede, kede af det eller vrede. De er ikke vrede på borgeren, medarbejderne eller ledelsen, men på situationen – på magtesløsheden. Når jeg favner magtesløshed hos den pårørende – ikke med medlidenhed, men med medfølelse, så mildner det samarbejdet og skaber en større tillid mellem os. En tillid som ikke kun gælder mig, teamet eller bostedet, men som handler om hele organisationen i relation til at vi godt kan være omkring deres pårørende. Det skaber tryghed hele vejen rundt”, afslutter Susanne.
Forudsætningerne for et godt samarbejde
Hvis man ønsker at have et godt pårørendesamarbejde, er åben dialog og direkte kommunikation med de pårørende helt nødvendig.
Botilbuddet skal tilbyde den kommunikationsform, som den enkelte pårørende foretrækker. Det kan være fysiske møder, ugentlige telefonsamtaler eller noget helt tredje. Habitus anbefaler også, at der med jævne mellemrum sendes nyhedsbreve ud, så de pårørende ved, hvad der sker i huset, ligesom både ledelse og medarbejdere skal være modtagelige for kritik, og i givet fald handle på den.
